Magleblik Skole

16. jan 2019

Magleblik Skole i Arresø har haft fokus på elevløft hos eleverne i 8.-9. klasse. Skolernes Akademi var med, og en af indsatserne var bl.a. assisteret læring. Læs med, og hør mere om, hvordan det gik.

Elevløft på Magleblik Skole

På Magleblik Skole er der blevet gjort en stor indsats for at give eleverne i 8.-9. klasse et løft med henblik på skrivelyst i danskundervisningen. Det skete bl.a. gennem assisteret læring og nye læringsformer og undervisningsforløb ved brug af digitale læremidler.

Skolernes Akademi var med

Skolernes Akademi var med fra starten af forløbet, der tog udgangspunkt i møder og workshops med lærerne i de pågældende klasser. Her blev der sat ind på, hvad der var af udfordringer og behov i den enkelte klasse, og hvad vi sammen kunne gøre for at styrke indsatsen.

I de efterfølgende måneder hjalp Skolernes Akademi især i form af assisteret læring, hvor en lærer fra Skolernes Akademi blev sat ind i en klasse sammen med klassens øvrige lærer. Alt sammen med det formål at give lærerne gode redskaber til at styrke elevernes skrivelyst.

Forløbet resultaterede bl.a. i en øget motivation og interesse for at engagere sig mere i undervisningen blandt eleverne. Det er noget, der skaber stor begejstring hos Monica Brun fra Skolernes Akademi: “For mig er det aller vigtigste, at eleverne bliver mere motiverede og dermed får lyst til at deltage i undervisningen. Det, tror jeg, har en positiv effekt på deres indlæring.”

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din skole?

» Kontakt os her. Vi glæder os til at høre fra dig.